Du finder METRO i Glostrup, København, Kolding, Aarhus og Ålborg – find adresser og åbningstider her.
Rummelighed engros Fredag d. 31. Juli 2009 "Vi er rummelige, men ikke blødsødne," lyder det fra engrosvirksomheden METRO Cash & Carry, der netop er blevet hædret af både Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet for sin personalepolitik.
AF KRISTIAN KONGENSGAARD >
Der er plads til alle typer af medarbejdere i engros-handelsvirksomheden METRO Cash & Carry. Arbejdspladsen
er her i efteråret blevet hædret for sin rummelighed af både
Integrationsministeriet med Integrationsprisen og Seniorpraksis Prisen af Beskæftigelsesministeriet.
Rummeligheden gælder også Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, der er virksomhedens administrerende direktør. Han er både glad og stolt - ikke mindst på alle sine godt 900 medarbejderes vegne. Det er ifølge ham først og fremmest deres holdninger og engagement, der bærer rummeligheden i det daglige:
”Der kommer ikke rummelighed af, at jeg udsteder et eller andet direktiv. Men ledelsesmæssigt har vi et ansvar for at følge det op og sikre, at det udvikler sig i den rigtige retning - også omkring noget så væsentligt som sygefravær. Det er jo ikke de reelt syge,
vi går efter. Vi er nede på 3,2 % fravær, men støder vi på fredagssyge og blå mandage, tager vi fat. Vi er rummelige,
men ikke blødsødne. Hvis medarbejdere jævnligt har fravær,
skyldes det sikkert, at de ikke trives på jobbet. Det gør vi noget ved.”
Den første nydansker blev varehuschef
Poul-Erik Pedersen blev administrerende direktør for virksom-heden for 15 år siden. Dengang var der kun ansat 1 med-arbejder, der ikke havde dansk baggrund. Han var beskæftiget med at skubbe indkøbsvogne ude på parkeringspladsen, og han måtte slet ikke opholde sig inde i forretningen. Det blev noget anderledes under Poul-Erik Pedersens ledelse. I dag er der cirka 250 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, og medarbejderen ude fra parkeringspladsen er nu øverste chef for METRO-varehuset på Sluseholmen i København. I mellemtiden har han været chef for koncernens nyåbnede varehus i Aalborg.
Da jeg spørger Poul-Erik Pedersen, om rummeligheden er filantropi eller forretning, bladrer han lidt i METRO’s
statistiske årbog og siger: ”METRO-koncernen har på verdensplan cirka 650 butikker, og afdelingen her i Glostrup har den højeste omsætning målt pr. medarbejder. Her har 47 % af med-arbejderne en anden etnisk baggrund end dansk.” Medarbejder på 84 Poul-Erik Pedersen hører trods sine 61 år til i den ”yngre” ende af medarbejderstaben. Den ældste er 84 år og arbejder to dage om ugen. Der er også en medarbejder på 79: ”Vi tager naturligvis hensyn til, at de måske ikke kan magte så hårdt fysisk arbejde. Men det hensyn tager vi også til alle andre medarbejdere, hvis det er påkrævet. Vi tager også gerne både fysisk og psykisk handicappede ind. Blandt andet har vi en døvstum pige i et job med kundekontakt, og hun er pavestolt. Du kan ikke drive virksomhed som en stat i staten, men må forholde dig til det øvrige samfund.” METRO’s medarbejdere kan naturligvis
ikke komme og gå, som de vil.
Bliv kunde idag! Ansøg om et METRO kundekort. Læs mere
Andre Metro sites
deliverymetro.dk >>
metrogavekort.dk >>
metroshop.dk >>